Frivilligt arbejde i Polen

Frivilligt arbejde i Polen

I Polen kan du arbejde med organisationsarbejde kombineret med alternativ undervisning af unge i emner som bæredygtigt miljø og menneskerettigheder. Formålet med dit frivillige arbejde er at hjælpe med at udvide de unges kendskab til rettigheder, demokratiske processer og øge nysgerrigheden på dette.

Du vil bo og arbejde i byen Poznan, hvor du vil arbejde sammen med både lokale og andre internationale frivillige. Du vil også arbejde med skolegrupper der kommer for at lære om bæredygtig udvikling og om unges rettigheder – både globalt og lokalt.  

Ny viden og læring i frivilligt arbejde
Mød nye mennesker
Mad med fremmede
Frivilligt arbejde i Polen
Kreativ workshop
Skeptism projekt

10.300,-


Depositum betales ved tilmelding, og restbeløb opkræves 6 uger før afrejse.
Flyprisen reguleres løbende, så book i god tid for billigst mulige flybillet.
Se hvad prisen inkluderer

Bestilles opholdet senere end 2 måneder før afrejse, risikeres et ekstra gebyr for flybilletter.
Rejsebetingelser for frivilligt arbejde

Det frivillige arbejde

Organisation Organisationsarbejde og undervisning

I Poznan vil du arbejde i en organisation som ønsker at fremme den demokratiske dannelse blandt unge mennesker, både i Polen og resten i af verden. Dette gøres gennem workshops og aktiviteter. F.eks. kan du være en del af projektet ’mad med fremmede’, hvor unge inviteres på aftensmad. Mens der spises, er der debat med emner om f.eks. racisme, integration, mobning eller kulturel forståelse. Ofte kommer der 5 til 15 personer og spiser med, og en af frivilliggruppens opgaver er at sørge for alt omkring arrangementet. Lige fra at der er nok mad til at finde på debatemner.  

Du kan også være med til at stå for workshops som har temaer omhandlende opdragelse i hvordan man opfører sig på sociale medier, demokrati, ulighed eller bæredygtig udvikling. Inden du bliver sat i gang med at undervise sammen med lokale kolleger vil I sammen stå for at vælge et emne eller tema som i sammen udvikler og til sidst forberede selve undervisningen. Du behøver derfor ikke være en ekspert inden du tilmelder dig, men du skal have interesse for demokrati og rettigheder. 

Du kommer til at arbejde ca. 30 timer om ugen med to dage fri til weekend som du kan bruge på at slappe af eller udforske byen. Oftest vil arbejdsugen være mandag til fredag fra kl. 9-16. 

Da arbejdet strækker sig bredt fra organisatoriske og administrative opgaver til undervisning og idéudvikling skal du sende et CV på engelsk til din landekoordinator så vi sammen kan se hvor dine interesser og evt. kompetencer bedst kan matches med mulighederne. 

Rejsepartner søges

Mange af dem som rejser med os, tilmelder sig uden at kende nogle af de andre på forhånd. Men det betyder ikke at du rejser alene. Tværtimod.

Vi sørger for, at du kommer ud at rejse med minimum én anden, som du kan bo og arbejde med under dit ophold (med mindre du specifikt ønsker at rejse alene).

Flere søger lige nu en rejsepartner til deres ophold. Vil du med en af dem? Så tilmeld dig samme rejsedato, så sørger vi for, at I kommer af sted sammen.

Din hverdag


Sådan bor du

Du vil bo i udkanten af byen Poznan, hvor du også skal arbejde. Her vil du blive indlogeret i en lejlighed med max en halv time ind til arbejdet. Du vil dele lejligheden sammen med andre frivillige, enten fra Danmark eller fra andre lande, hvor I kan lave mad sammen og finde på sociale arrangementer i fritiden. Du vil have dit eget værelse så der er også plads til at være lidt alene. Som udgangspunkt vil du komme til at dele en lejlighed med 1-3 andre.  

Når du deler lejlighed med andre frivillige, er det en god måde at komme ind på livet af dine nye kolleger. Det er ikke sikkert I arbejder sammen om alle jeres projekter, men I kan hurtigt blive inspireret og lære af hinanden alligevel. Derudover er det en god mulighed for at øve lidt polske gloser og udforske Poznan og det nærliggende område sammen.  

Mad og drikke

Ofte vil du lave mad sammen med dine roomies, her kan du både lave danske retter eller blive inspireret den anden vej rundt. Det er også forholdsvist billigt at tage ud og spise. Det er derfor ret normalt at tage på café et par gange om ugen.  

Hvis du er på farten og lige har lyst til en snack må du ikke snyde dig selv for en pierogi som er den lokale udgave af en ‘dumpling’. De kan fås i mange varianter og fyldes med alt fra kød og grøntsager til bær. Hvis du er du udkig efter noget mere mættende skal du prøve det traditionelle Golabki som er hakket svinekød, ris og svampe pakket ind i hvidkålsblade. Det findes også med kylling, får eller i vegetariske udgaver.  

Sprog

I Polen tales polsk, men du vil opleve at de på arbejdet også taler rigtig godt engelsk. Du kan også sagtens begå dig i byen med engelsk og et par polske gloser.  

Hvis du har mod på at lære lidt polsk, vil de lokale frivillige hellere end gerne vil hjælpe dig med at øve sproget.  

 

Fritiden

I din fritid kan du tage ind til centrum, hvor du finder alt fra lokale delikatesser til sushi. Du kan tage et kig på Rådhuspladsen som rummer byens historie. På pladsen summer området af liv foran butikker og caféer. På en af de varmere dage vil du også kunne få gode stunder nede ved Warta-floden. Særligt området ‘KontenerART’ har indrettet barer, caféer og mindre kunstudstillinger og er ofte et samlingspunkt for gode oplevelser og nye bekendtskaber.  

Hvis du vil på en weekendtur kan du nemt tage offentlig transport til både Warszawa eller Berlin, men sæt tid af til også at gå på opdagelse i Poznan som har levende, mindre koncertsteder i weekenderne, ligesom der er flere biografer at vælge mellem.  

Vejret

Vejret i Poznan er ikke meget anderledes end det vi kender i Danmark, og følger også samme turnus. De varme sommermåneder har op til 25 grader og de kolde måneder kan temperaturen ramme lige under frysepunktet. 

Hvad inkluderer prisen?

Køber du den samlede pakke med ophold og fly er følgende inklusiv i prisen.

Generelt

  • En koordinator i Danmark, som støtter dig gennem hele dit ophold
  • Varetagelse af logistiske og administrative opgaver
  • Introdage i København inklusiv undervisning, kost og logi
  • 24 timers nødtelefon
  • Certifikat efter udfyldt evaluering

Det frivillige arbejde

  • Afhentning ved ankomst i Polen 
  • Lokal kontaktperson 
  • Indlogering under hele ophold 
  • Flyrejse hjem (du kan vælge at udskyde, hvis du vil rejse videre efter endt ophold) 
  • Hjemkomstweekend i København inklusive kost og logi 

Prisen inkluderer ikke

  • Kost, dog hvis du bor hos en værtsfamilie er det inklusive. 
  • Transport til lufthavnen efter endt ophold
  • Evt. transport til arbejdsplads (dette variere) 
  • Transport til/fra intro og hjemkomstweekend i København
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring kan tilkøbes, når du bestiller dit ophold
  • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold)

Lær os at kende

Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål. Kig forbi et af vores infomøder eller kontakt en af vores dygtige koordinatorer, som kan hjælpe dig med stort og småt.

Kom til infomøde

Kom forbi til en af vores gratis infomøder, hvis du vil lære mere om programmet og møde nogle af vores frivillige.

Kontakt os

Majken
Majken Kiaby (hun/hende)

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv klogere på hvilke oplevelser du får, hvis du rejser med os.

Vi starter med at sende dig på en velkomstrejse. Derefter sender vi dig kun få, men relevante mails.
Navn